Torsdag d. 8. nov. kl. 20-21 (11 AM SLT) har du igen muligheden for at diskutere litteratur med andre læsere i Second Life. Denne aften er det Kazuo Ishiguros anmelderroste dystopi ’Slip mig aldrig’, vi griber fat i.
” ‘Slip mig aldrig’ er en foruroligende nutids science fiction, spændende som en krimi og en subtil, stærk, skrøbelig romanhyldest til menneskene - til sjæl, liv og kærlighed. En på alle måder stor roman.” - MOGENS RUDE, JYDSKEVESTKYSTEN
Romanen handler om en række unge mennesker, der befinder sig på en landlig institution i England. De lever beskyttet fra samfundet og opdrages til at tro, at de er noget særligt, og det er de. De er kloner, frembragt til at være organdonorer og efter et vist antal donationer, ”afsluttes” de.
Dana Mornington vil også denne gang styre begivenhederne og debatten. Diskussionen finder på Info Island DK i konferencerummet på 1. sal.
Du har mulighed for at abbonnere på nyheder og arrangementer med infoisland.dks rss-feed (RSS2.0)
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel. Hvis du skynder dig, kan du være den første.