Info Island DK officielt åbnet

02. Maj - 2007

Info Island DK er nu officielt åbnet. Som tidligere annonceret blev åbningscermonien afholdt inde i Second Life med taler, workshops, en kunstudstilling og guidede ture i Second Life.

Projektet blev præsenteret af Bo Fristed, Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune. Åbningstalen blev holdt af Rådmand for Kultur og Borgervice, Århus Kommune, Flemming Knudsen (S), som også sidder i forretningsudvalget for Danmarks Biblioteksforening.

Herunder kan du se Flemming Knudsens åbningstale, som deb blev streamet ind i Second Life og læse Bo Fristed / Bilbo Zhaos præsentation af Info Island DK

For at se filmen, skal du have Quicktime 7 installeret. Du kan downloade quicktime her: http://www.apple.com/quicktime/download/

Præsentation af Info Island DK: Velkomst v/ Bilbo Zhao

Kære Second Life’re - Velkommen til Info Island DK. Mit navn her i Second Life er Bilbo Zhao. I First Life hedder jeg Bo Fristed, og er IT og Kommunikationschef i Århus Kommune - Borgerservice og Biblioteker.

Det er med stor fornøjelse, at jeg kan byde velkommen til åbningen af vores ø – Info Island DK. Først lidt om projektet:

Vores projekt startede i efteråret 2006, hvor København og Århus i fællesskab søgte Biblioteksstyrelsen om støtte til et projekt, hvor vi ville udforske den tredimensionelle brugergrænseflade.

Siden valgte vi Second Life som platform, og inviterede flere folkebiblioteker med, ligesom vi indgik samarbejde med DBC (Dansk biblioteks Center).

Vores holdning var dengang som nu: ”The more – the merrier”. Jo – flere vi er, jo større chance har vi for, at kunne vedligeholde og udvikle vores ø.

Dengang var der 600.000 ”indbyggere” i Second Life. Netop i dag runder antallet 6 mio.

Kært barn har mange navne og således har også vores ø undervejs haft mange arbejdstitler såsom Island of Serendipity, Formidlingsøen, Library Island og flere andre.

Vi endte med det mest åbenlyse: Info Island DK. Det er jo trods alt kernen i det vil gerne vil. Information og formidling i en ny og anderledes brugergrænseflade. Hvis vi så kan have det sjovt samtidig, klarer vi nok også det.

Vi har nu etableret en ramme - En informations og formidlings ø, som nu gerne løbende skal kunne udvikle sig.

Vi har derfor inviteret alle landets folkebiblioteker til at deltage i øens videre udvikling. Tilsammen har vi allerede ufattelige meget vi kan præsentere af eksisterende indhold, men vi stopper ikke med det.

Vi vil også undersøge mulighederne for at skabe mere interaktiv sammenhæng mellem ”virkeligheden” og så mulighederne i Second Life.

Dertil vil vi meget gerne etablere bemanding på øen, i det vi kan kalde ”normal åbningstid”, og altså have en landsdækkende vagtplan for betjening på Info Island DK.

Det har været en hektisk tid hvor mange har haft travlt med at gøre alting klar til i dag, og jeg vil benytte lejligheden til at takke alle de der har været involveret. Ingen nævnt – ingen glemt, men alligevel en særlig tak til:

Lady Ames for en enorm indsats, til Pim og Huge for stor kreativitet og ildhu, Anton Arkin, der som projektleder, har haft opgaven med, at binde enderne sammen, og Jesper Wøldiche, der har lavet vores hjemmeside.

Tak til Stig Retpen og Peter Rohde fra Århus Kommunes afdeling for Byarkitektur der har tænkt og tegnet vores nye hus, til Futurecom Aarhus der har 3D-modelleret det, og til DBC for aktiv støtte og deltagelse undervejs.

Endelig en stor tak til Biblioteksstyrelsen – dels for den økonomiske støtte, men i høj grad også fordi styrelsen derved slap os fri i den virtuelle verden.

Det er nu med stor glæde, at jeg kan give ordet til Rådmanden for Kultur og Borgerservice i Århus Kommune: Flemming Knudsen.

 

 


Kommentarer til indlægget:

    Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel. Hvis du skynder dig, kan du være den første.

Fortæl os hvad du synes: