Den 13. december kl. 20 interviewes Kim Leine i Auditoriet på Info Island DK omkring hans debutroman “Kalak”
Erindringsromanen “Kalak” beskriver en smertefuld opvækst i en indremissionsk norsk bygd, nogle ungdomsår i en lille københavnsk lejlighed med en alt for kærlig far og en tilværelse som voksen, hvor misbrug og svigt går igen.
Aviserne stod i begyndelsen af året klar med en stor buket af roser til forfatteren: “Man tror på Kim Leine, hans virkelighed, hans Grønland og er glad for, at han skrev denne bog” skrev bl.a. Politiken i sin anmeldelse i januar.
Læs bogen og kom og mød forfatteren.
Bibliotekar Kathrine Sørensen fra Viborg Bibliotekerne alias Kate Submariner vil interviewe Kim Leine.
Publikum vil ved afslutningen af arrangementet modtage en forfattersigneret T-shirt til brug i Second Life og har ligeledes mulighed for at quizze og vinde et fysisk eksemplar af ”Kalak”.
Arrangør: Viborg Bibliotekerne, Info Island DK og Litteratursiden.dk.
Vi ses !
Tea Thibaud
Du har mulighed for at abbonnere på nyheder og arrangementer med infoisland.dks rss-feed (RSS2.0)
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel. Hvis du skynder dig, kan du være den første.